Slagge som stabilt grus

27 millioner kubikmeter. Så meget grus, sand og stenmaterialer er der årligt brug for i Danmark til bl.a. veje, hospitaler og havneprojekter. Behovet for råstoffer bliver ikke mindre i de kommende år, hvor infrastrukturprojekter står i kø. Udbuddet af råstofferne står imidlertid langt fra mål med efterspørgslen. Mange grusgrave lukker og få åbner. Transport og priser på gruset stiger.

Det bliver sværere og sværere at finde nye graveområder, og samtidig er regionerne meget bevidste om, at grus, sten og sand er ikke fornybare materialer, hvis udvinding og transport har høje omkostninger for klima, natur og mennesker. I København er der f.eks. i redegørelsen for Råstofplan 2016 opgjort, at regionens egne tilgængelige råstoffer i snit kun udgør cirka en tredjedel (36 procent) af behovet.

Omvendt forventer regionen en stigning i behovet for råstoffer på 40 procent i 2035 i forhold til 2012. Vejdirektoratet alene skal i løbet af de næste 20 år bruge 11 millioner kubikmeter grusgravsmaterialer. Derfor er Vejdirektoratet og Region Hovedstaden på lige fod med andre regioner i udvikling på udkig efter genbrugsmaterialer, som i dag højst udgør 10 procent i f.eks. vejanlæg.

Fra billigst til bedst

I 2016 blev der brugt 0,6 millioner tons slaggegrus, primært til vejanlæg hvor slaggegruset erstatter jord og bruges som bundsikringsmateriale under et bærelag af stabilt grus og asfalt som øverste lag. Slaggegrus er et grundigt bearbejdet og kontrolleret restprodukt fra affaldsforbrænding, og genanvendelsen af slaggen som grus er et vigtigt sidste led i genanvendelsen af affaldets ressourcer efter, at energi, vand og metaller er taget ud af affaldet.

Over de sidste seks år er slaggegruset udviklet målrettet med omhyggelige og store investeringer i et produkt, der nu er tæt på at kunne erstatte stabilt grus. Slaggegrus har i årtier været brugt i danske veje, hvor det indledningsvist har erstattet de billigste kvaliteter af jord og sand. Når slaggegruset i dag er tæt på at stå mål med de bedste kvaliteter af grus, skyldes det bl.a., at Afatek har investeret i et cutting edge metalsorteringsanlæg, der kan rense metalpartikler helt ned til en halv millimeter ud af slaggen. Metaller udgør cirka 10 procent af den ubehandlede slagge. Resten, altså 90 procent, er mineraler, som tørres, filtreres og har kornstørrelser, der stort set svarer til stabilt grus.

I samarbejde med Vejdirektoratet er grusets byggetekniske egenskaber blevet testet, bl.a. i et projekt i Københavns Nordhavn. I projektet blev en strækning på 300 meter med forskellige blandinger af bærelag med slaggegrus belastet med løbende trafik i højeste trafikklasse (T7). Med andre ord kører mange tungt læssede lastbiler dagligt frem og tilbage på strækningen.

Frem til sommeren 2018 havde 474.000 lastbiler passeret med i alt 8,3 millioner ton materialer til opfyldningsområdet i havnen. Ved en fremskrivning af trafiktallene til sommeren 2019 svarer trafikbelastningen til trafikklasse T5, og der er pt. ingen tegn på, at strækningen med slaggegrus som bærelag ikke vil kunne holde helt op til den højeste trafikklasse T7. Alle forsøgsfelter med slagge som bærelag viser samme eller bedre bæreevne end referencefelterne, altså i absolut top.

På den baggrund er der udsigt til, at Vejdirektoratet kan ajourføre sin udbudsforskrift fra 2012 om brug af forbrændingsslagge som bundsikringsmateriale til vejbyggeri, sådan at slaggegruset kan bruges til veje med højere trafikbelastning end det nuværende tilladte trafikklasse T4. Derudover viser forsøgene, at slaggegrus ser ud til at være en fuldgyldig erstatning for stabilt grus i bærelag i vejbyggeri. Derfor er det sandsynligt, at Vejdirektoratet inden for få år vil udgive en ny udbudsforskrift, som tillader, at slaggegrus bruges som direkte erstatning af stabilt grus i bærelag i vejbyggeri. I dag kan slaggegrusets byggetekniske egenskaber dermed dokumenteres og deklareres efter forskriften med bl.a. kornkurve, indhold af organisk materiale og fugtindhold.

Miljøsikkert gengrus

Slaggegruset er altså renset for alle andre genanvendelige materialer, såvel som byggeteknisk veldokumenteret, og så er grusets miljøpåvirkning testet og deklareret henhold til Restproduktbekendtgørelsen for udvaskning af en lang række potentielt miljøskadelige stoffer. Testen udføres efter anvisningerne i bekendtgørelsen og den efterfølgende anvendelse af materialet følger ligeledes bekendtgørelsens anvisninger.

Alt Afateks slaggegrus deklareres som Kategori 3, der kan genanvendes til veje og stier under faste belægninger, ledningsgrave, fundamenter og gulve. Det vil sige steder, hvor materialet ikke er i direkte kontakt med f.eks. nedbør og i øvrigt ikke lige skal flyttes eller nedbrydes inden for de første 50 til 100 år. Vi er nu to skridt fra at levere et højværdiprodukt, som møder en stor efterspørgsel, erstatter kostbare råstoffer og ligger i direkte forlængelse af en lang dansk miljøtradition for affaldsbehandling med fuld genanvendelse.

Derfor har vi også ivrigt grebet endnu en parameter som mulighed for at hæve produktets kvalitet, nemlig de økotoksiske kriterier (HP14), som er indført i EU’s forordning 2017/977, der trådte i kraft den 5. juli 2018. De nye kriterier udgør en detaljering af risikoen for udvaskning af skadelige stoffer til vandmiljøet. Udfordringen er, at indførelsen af HP14 kriterierne desværre ikke er fulgt af en fælles standard for testmetode til at klassificere slaggegruset efter de nye krav. Det betyder, at det er op til hver enkelt nationalstat at udvikle en testmetode, der sikrer, at man lever op til EU’s krav.

Nødvendig testudvikling

Allerede inden de nye kriterier trådte i kraft i sommeren 2018, var Afatek derfor langt med at udvikle en testmetode sammen med Danish Waste Solutions. Metoden er baseret på flere års analyser af slagge hos Afatek og er nu klar til udvidet test af slagge i hele landet.

Derfor har Afatek sammen med Dansk Affaldsforening udvidet gruppen af deltagende slaggebehandlere, så vi kan arbejde hen imod en national løsning. Prøverne på Afateks slaggegrus har indtil videre vist, at der ikke er noget slaggegrus, der vil blive klassificeret som farligt affald efter de nye og skrappere krav i HP14. Som den største aktør på slaggehåndtering og leverandør af slaggegrus har Afatek et stort ansvar for de 240.000 tons slagge, som bearbejdes og leveres på markedet for genanvendelse.

Derfor har vi haft brug for at være proaktive i forhold til at leve op til HP14 miljøtesten og gå ind i løsningerne på at få en ensartet og hensigtsmæssig testmetode. Sammen med branchen og myndigheder – også i nabolande som Tyskland og Sverige, arbejder vi altså på snarest at få en accepteret og godkendt national testmetode.

Det er helt nødvendigt for markedet, hvor genanvendte materialer kan erstatte de ikke fornybare råstoffer, som er en kæmpe mangelvare. Slaggegruset har jo ydermere den logistiske fordel, at gruset som oftest befinder sig i de områder, hvor behovet er størst. Oplagringen af slaggen fra affaldsenergianlæggene er placeret i eller omkring de større byer, for eksempel ligger Afateks pladser centralt i hovedstadsregionen, hvor behovet for grus er allerstørst og det eksisterende udbud er minimalt.